Min første dukke

Nu hvor vi er i babyhjørnet herinde og I er blevet introduceret for hr. bjørn, så vil jeg nu vise jer min allerførste dukke. Jeg var ikke særlig gammel da jeg fik hende og jeg var meget glad for den dukke. Jeg husker jeg havde en lille blå gammel barnevogn som jeg gik rundt med hende i og jeg var overbevist om folk troede at jeg havde en rigtig lille baby dernede, og at jeg helt rigtigt var blevet mor. Den der stolte følelse som mange af jer sikkert kan huske. Men hun er altså min allerførste dukke og hun var min alleryndlings ligemeget hvor mange dukker jeg fik. Og det er hun stadig. Og min lille pige (hvis jeg får sådan en) skal arve hende fra mig - hvis altså ikke Ono på det tidspunkt har valgt at gifte sig med hende. Ono er meget glad for hende, og jeg ved godt det virker lidt upassende at min uskyldige nøgne dukkepige ligger der i favnen på min behårede kat, men altså jeg har endnu ikke fået hentet noget af al hendes tøj, og jeg er sikker på Ono ikke har nogen skumle bagtanker:) Men er hun ikke sød? Nu hvor jeg er i babyhjørnet kan jeg jo ligeså godt gå helt amok og vise jer mine alleryndlings barndomsting. Og hende her er absolut en yndlings.