

Her er mine nye øreringe som jeg købte i h&m i lørdags, de koster 25 kr. og findes i 3 farver. Jeg er ellers ikke så god til at gå med store øreringe, eller øreringe i det hele taget, men det er jo en fin ekstra ting der kan pifte et hverdagsoutfit lidt op, så min nye regel er at jeg skal gå med øreringe/ørestikker mindst to gange om ugen. Og så må I undskylde de dårlige photobooth billeder jeg kører med for tiden, men når jeg bare skal vise en lille ting så orker jeg ikke det store show med spejlreflekskamera. Nr. 2 billede er jo i øvrigt også helt åndssvagt, men jeg prøvede jo rigtig at være smart med mine nye øreringe, og da jeg så skulle tage håret til side da den tog billedet, så sad øreringen fast, og som I kan se gjorde det ondt og det skulle I da ikke snydes for.
Nå men det var lidt om det. Noget jeg kom til at tænke over her til morgen: Vi har én fast rengøringsdag om ugen, på den måde er der ingen diskussion og lejligheden når aldrig at ligne noget der er løgn, så på dén ene dag ordner man alt: sengetøjet bliver vasket, toilettet ordnes (det er min yndlingsting i øvrigt), der støvsuges og vaskes gulv, ovnen bliver renset, køleskabet bliver vasket og ja, det bliver gjort ordenligt rent. Det er en rigtig dejlig måde at starte weekenden på og selvom man rydder op efter sig, vasker op osv. hver dag, så skal man jo også gøre ordenligt rent. Når den dag kommer er der som regel en masse andre ting jeg hellere vil som f.eks at læse blogs, se tv, læse magasiner, se film eller endda tage op at træne, i hvertfald bare alt andet end den skide rengøring. Men så f.eks. sådan en dag som i dag hvor jeg har ferie og skal lave mange lektier, så synes jeg pludselig at det ville være så sjovt at ordne toilet og køleskab og bare give lejligheden en ordentlig omgang. Og sådan er det med mange ting, hvis jeg skal træne vil jeg hellere lave lektier, hvis jeg skal lave lektier, ja så ville det da være så sjovt at gøre rent, og hvis jeg skal gøre rent så vil jeg meget hellere op at træne. Det er jo for åndssvagt altså. Er der nogen af jer der kender det?