Wednesday, June 30, 2010

Nupo

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Så har jeg modtaget al mit Nupo. Jeg har holdt 3 dages pause da jeg var løbet tør for mit eget lager, men nu starter jeg Nupos 'den barske' i en måned. Mit vægttab siden sidste uge er 1,7 kg, så helt spild har det ikke været. Jeg drikker den der hedder kakao, og laver den suppe der hedder 'spicy thai' det er de eneste jeg kan lide og derfor anbefale. Jeg har dog smagt dem allesammen. Til dessert engang imellem spiser jeg en blåbær snack som indeholder 99 kcal men som altså ikke er måltidserstatter, bare som en lille snack/dessert. Jeg er gået igang i dag (igen) og vil løbende opdatere. Hvis I har nogen spørgsmål omkring det hele er I velkomne til at spørge. Jeg skriver minimum 3 gange om ugen hvor meget jeg har tabt i kilo og centimeter, og jeg tager også løbende billeder. Hvis der er andre der har lyst til at starte jeres egen nupokur kan vi jo følges ad, evt skrive sammen engang i mellem og opbakke hinanden, I er ihvertfald velkomne. Og selvom nogle mener det er dyrt er det godt givet ud;)

Mit bidrag


Til den HP konkurrence jeg tror slutter i dag. På HP's hjemmeside står der den slutter fredag d. 30 juni. I dag er d. onsdag d. 30 juni så enten er det det de mener eller også mener de fredag d. 30 juli, jeg ved ikke. Men nu har jeg indsendt mit forslag i dag i hvertfald så har jeg måske chancen for at komme en tur til New York. Og undskyld de store blege fødder i starten, det er ikke min kønneste kropsdel i hvetfald. Men jeg synes filmen er et meget godt bud da deres konkurrence handler om sex and the city 2 og de foreslog man kunne vise sin 'indre fashionista' så det har jeg gjort. Jeg synes det er meget sjovt med konkurrencer hvor man skal være kreativ. Så nu må vi se hvordan det går:)

Tuesday, June 29, 2010

Ono


(På forhånd undskyld til alle kattehadere)
Det er rigtig tit jeg får kommentarer og spørgsmål omkring Ono - min kat. Jeg får mange mails også om hvad slags han er, hvor gammel han er osv. Og jeg synes det er lidt kedeligt at svare på hele tiden, specielt fordi jeg ikke går så meget op i det, MEN, jeg vil jo rigtig gerne gøre noget godt for alle så derfor har jeg lavet et indlæg nu kun om Ono, så behøver jeg blot at henvise folk til dette indlæg når de spørger. Er man røvligeglad med min kat og i øvrigt ikke gider at bruge halvandet minut på at se en film med den, så skal man ikke trykke play. Men nu er der lidt til alle jer der har spurgt omkring ham.
Ono er 3/4 Hellig Birma resten ved jeg ikke hvad er. Han er lidt over 1 år og er en meget lille kat. Han spiser, skider og drikker præcis som andre katte skulle jeg mene:) Men han er rigtig sød, legesyg, kælen og træt. Så derfor er videoen meget sigende om den kat, den sover, den æder, den leger og så starter den forfra. Men nu er der forhåbentlig et par stykker af jer som har fået tilfredsstillet jeres interesse omkring min kat.

Monday, June 28, 2010

New Shoes



I dag kom mine smukke sko fra Asos med posten sammen med en kjole. Begge ting passer perfekt og er så smukke. Det er så dejligt når man bestiller noget og det hele så sidder som det skal. Jeg må vise hele sættet en dag snart. Jeg håber I nyder solen derude.

Hvad går det ud på?



Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg elsker at bo på min gade og jeg elsker at bo på Nørrebro. Men en ting jeg simpelthen ikke forstår - de unge pushere der står i indhakkende i min gade siger eller gør jo aldrig nogen noget. Der er aldrig tilråb eller bemærkninger eller noget andet og det er jo altid noget når nu de absolut skal stå der. Men det jeg så ikke forstår er at de går fuldstændig amok hvis en bil kommer til at køre mod ensretningen. Vores gade er ensrettet og det hænder at folk ikke ser skiltet og alligevel kommer den forkerte vej. Det er altså ikke muligt at vende en bil i gaden så man er som regel nødt til at køre hele vejen ned i den anden ende og så få vendt der, for hvis man bakker tilbage kommer man ud til krydset hvor man jo ikke kan bakke rundt med sin bil. I vores seneste nyhedsbrev skrev flere folk om ubehagelige situationer hvor taxaer var blevet truet med brosten, og gamle damer var blevet stoppet og deres biler omringet af truende unge fyre fordi de var kommet til at køre mod ensretningen. Jeg havde dog aldrig oplevet noget selv da jeg endnu ikke har lavet den brøler, men igår fik jeg en veninde på besøg som ved en fejl kom til det. Hun blev så stoppet af flere fyre om sagde at hun kørte den forkerte vej, og hun prøvede at undskylde og forklare at hun jo var nødt til at køre ned i den anden ende for det var umuligt at vende. Men på trods af det blev hun stoppet 8 gange på den relativ korte tur og fik bemærkninger som 'det her lader jeg dig altså aldrig gøre igen' og 'kør lige forsigtigt'.

Vores vej er brostensbelagt så selv hvis man ville, er det ikke muligt at køre ræs. Og sådan noget kan jeg slet ikke klare, hvad fanden bilder de sig ind? de er jo ikke politiet? de bor her jo ikke engang? så hvad går det ud på?. Jeg kan godt forstå en enkelt banker på ruden og gør opmærksom på 'hey, du kører altså mod ensretningen', men ligefrem at true folk, flippe ud, og siger at det lader de dem fandme ikke gøre en gang til, det forstår jeg ikke? Er der nogen der ved hvad fanden det går ud på? Det sker jo altså at folk laver en fejl i trafikken og det er altså heller ikke skiltet super smart med den ensretning. Men hvorfor bliver de så sure? Hvis der er nogen af jer der har en idé om hvad i alverden den latterlige opførsel går ud på vil jeg meget gerne høre. Det er jo vildt irriterende at få besøg i en ellers fredelig og hyggelig gade og så ens venner eller veninder allerede er pisse sure og bange når de kommer. Det er jo ikke sjovt for nogen, og selvom man prøver at forklare at det altså er en stille og rolig gade med masser af liv er det jo svært at tro når man er blevet truet fordi man har lavet en ærlig fejl. Og endnu værre er det når de så ikke har lyst til at komme igen eller parkere på gaden en anden gang pga. de idioter. Jeg mener, selv ikke politiet ville flippe sådan ud. Hvad går det ud på?

Sunday, June 27, 2010

I dag

skal jeg ned og ligge i solen med en veninde. Det bliver skønt - nu er det endelig sommer i Danmark. I dag har jeg startet dagen med en smoothie af hindbær og kiwi. Nupo har stadig ikke sendt mine produkter, eller jo, de har vist sendt dem, men jeg har ikke modtaget dem. Så i dag er jeg altså løbet tør for mit eget lille lager af Nupo og må spise så kaloriefattigt som muligt. Det er egentlig ret ærgerligt når jeg har klaret 5 dage udelukkende på Nupo, og så er nødt til at spise almindelig mad i dag. Men altså der er jo ikke så meget at gøre. Det ødelægger jo nok ikke hele kuren at jeg een dag er nødt til at spise noget andet. Så jeg forestiller mig omkring 1000 kcal i dag. Senere tror jeg at jeg skal se film med P som er blevet syg og ellers er det bare en helt almindelig søndag herhjemme. Jeg ville lige stikke hovedet ind. Så altså desværre er Nupokuren på pause for i dag, og så krydser jeg fingrer for at jeg får mine produkter i morgen så jeg kan fortsætte.

Saturday, June 26, 2010

Nye malerier

Så er der atter nye malerier på bloggen. Tag endelig et kig, og husk at I kan bestille på min mail.

Friday, June 25, 2010

Håret i sløjfe

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
I dag har jeg lavet en alternativ til den kedelige knold jeg altid har - nemlig en sløjfe. Jeg synes den er ret sjov, men det er første gang jeg prøver at lave den, så den er muligvis ikke perfekt. Jeg synes det er en ret fin og meget piget og det er helt sikkert en frisure jeg vil øve mig på.

Turban



Mange har spurgt til min turban som jeg har vist i et par indlæg lidt længere nede (selvom man knap kan se den). Jeg har lovet at finde sælgeren og det har jeg så gjort nu. Den kan købes her til $10 i i syv forskellige farver. Og der er hurtig forsendelse. Min er sort men jeg synes også den er rigtig fin i mørkeblå som på billedet.

Dag 4 på nupo

I dag er 4. dag jeg er på Nupo. Jeg er vildt stolt af mig selv. Nu er jeg så mange dage inde i forløbet at jeg virkelig ville hade mig selv hvis jeg faldt i. Jeg er ovre min sukkertræng, fuldstændigt og jeg er ikke længere sulten efter dagens indtag af Nupo. Mit allerstørste problem er om aftenen efter kl. 21 men især når jeg ligger i min seng, så vil jeg have mad. Det er ikke fordi jeg er sulten men fordi jeg har lyst til at muligt. Når jeg får det sådan prøver jeg at tænke på hvor ked af det jeg ville blive dagen efter hvis jeg ødelagde det hele, jeg tænker også på at jeg skylder jer, mig selv og Nupo at gøre det her. Så jeg gør det. Derudover drikker jeg som regel en kop the da det giver mæthedsfornemmelse, eller børster tænder da det dræber lyst til alt mad. Det bliver bare en kort update. Når jeg har været på Nupo i lidt længere tid vil jeg lave en liste med plusser og minusser af produktet.

Dagens vægttab: 2 kg

Thursday, June 24, 2010

Dagens tip

Billeder mig, rocketqueen

Så kom denne smukke neglelak med posten i dag. Det var en gave til mig selv hvis jeg kunne klare de første 3 dage på nupo (i dag er 3. dag) så jeg må egentlig først tage den på i morgen. Jeg har dog snydt lidt og har prøvet den med forskellige lakker under. Det fede ved denne neglelak er at den har en masse farver. Min yndlingseffekt er at putte den på sort neglelak eller meget mørkeblå (som billedet over). Men man kan jo prøve med alle farver. Lakken er til en okay pris, jeg tror jeg gav omkring 100 kr for den. Leveringstiden var 7 dage. Den, og en masse andre smukke neglelakker kan købes her. Forresten har denne lak nr. 52.
- og tak til Line som gav mig dette fantastiske tip i kommentarfeltet.

Wednesday, June 23, 2010

Tuesday, June 22, 2010

Mor, jeg vil ikke være voksen mere


Åh nogen gange synes jeg altså ikke det er nemt at være voksen. I hvertfald ikke når det kommer til økonomi, budgetter, banker og den slags ting. Pludselig skal man vide hvad et PI-lån er eller følge med i hvilke banker der tilbyder det bedste lån. Man skal huske at tegne forsikringer og betale regninger for gas og el (ting man aldrig har sat pris på før, altså at man har kunnet tænde lyset på toilettet, se fjernsyn eller haft komfur - så tak mor for det) og man skal i det hele taget bare være klog på mange super kedelige områder. I hvertfald når man - som os - har valgt at købe en andelsbolig. Men det har jo selvfølgelig også sine fordele. Jeg er kun 21 år og jeg ejer en bolig - sådan da, jeg ved hvordan man optager lån, stiller budgetter op, skifter bank, tegner forsikring og melder sig til diverse ting. Jeg ved (læs: er begyndt at lære) hvad de forskellige lån er, og hvad der er bedst for os. Og det er der jo ikke mange 21-årige der ved (det bilder jeg mig ind, så nu må I altså ikke ødelægge mit moment) så på den måde er det måske fint nok. Men nogen gange har jeg lyst til at være et lille lykkeligt uvidende barn der glemmer at slukke lyset efter sig fordi jeg simpelthen ikke ved at det koster mange penge, eller bare sætter sig til bords og spiser hvad der bliver serveret uden at tænke på at min mor er på røven, eller blive glad når man om fredagen får 20 kr til at købe slik. Men den tid kommer aldrig igen, aldrig nogensinde. Jeg er fanget i dette net nu og det går kun een vej. Nu har jeg i mange dage prøvet at sætte mig ind i renter og den slags så nu synes jeg altså jeg fortjener at slappe af med det nye Cover og friske kolde danske jordbær. (Ja, jeg er på Nupokur, men min kur går ud på at jeg må belønne mig selv en gang imellem med maks 200 kcal udover Nupo og det skal være sundt og grønt eller frugt - hvis jeg altså har trænet den dag, og det har jeg i dag). Så nu vil jeg læne mig tilbage og nyde at jeg alligevel - på trods af mange kedelige voksne ting - har et fantastisk liv. God aften til Jer.

Følg mig på min rejse


Wow hvem har barberet alle mine øjenvipper af i nat?

Ja det lyder jo næsten helt spændende med den titel, og det er det såmænd også, men det er nok ikke lige det første I tænkte på når jeg siger min rejse handler om Nupo. Jeg har indgået et samarbejde med Nupo som sponsorerer en måneds forbrug af Nupos produkter til deres kur 'den barske'. Det vil sige at jeg en måned udelukkende skal leve af Nupo (med undtagelse af et par få dage hvor jeg skal til fødselsdag). Jeg har gjort det af flere årsager, for det første vil jeg gerne tabe mig, det er jo ingen hemmelighed, og for det andet synes jeg det kunne være fedt at vise jer (og mig selv) om det virker, teste om det holder hvad det lover og ikke mindst give jer en forsmag på hvad det vil sige at være på Nupo. Nogen af jer har måske prøvet det før, nogle af jer har måske fordomme for produktet og nogen af jer ved måske slet ikke hvad det er (se hvordan jeg har brugt både 'nogle' og 'nogen' jeg er altid i tvivl om brugen af de to ord, så nu går jeg da ikke helt galt i i byen). Nupo er jo ikke vildt billigt og hvis man ikke har prøvet det før og ikke er sikker på effekten smider man jo ikke penge efter det, og derfor vil jeg teste om og hvordan det virker. Nu er der måske nogen der tænker 'åh nej, så går der total slankeblog i den' og det gør der altså bestemt ikke.

Jeg opdaterer omkring mit Nupo-projekt minimum 3 gange om ugen hvor jeg skriver mit vægttab, centimetertab og ikke mindst tager jeg billeder under hele forløbet. Jeg skriver selvfølgelig ærligt omkring det hele og jeg gør ikke det her for at please Nupo, så når jeg har dage hvor jeg er pisse sur eller rasende, eller dage hvor deres produkter hænger mig langt ud af halsen så skriver jeg selvfølgelig også det. Ligesom jeg vil skrive hvor glad jeg er når jeg ser resultater osv. Det her er ikke noget skjult reklame, det er mig som tester et produkt på min krop, ligesom et utal af andre bloggere tester produkter. Jeg er selv meget skeptisk hvad angår slankeprodukter og jeg vil ikke kaste hvad som helst i munden fordi der står man taber sig af det, men Nupo er et videnskabeligt dokumenteret produkt som indeholder alt hvad kroppen har brug for af mineraler, vitaminer, proteiner osv. hvis man overholder deres minimumsindtag (som på min kur er 6 brev Nupo om dagen).

Jeg synes tit det kan virker falskt bare at læse om succeshistorier eller endda se billeder af random mennesker på nettet der står slanke og smiler og holder et par bukser i str. xxxxxxxl op foran dem, så nu vil jeg, mig som I 'kender' teste det. Jeg er et almindeligt menneske, I har fulgt mine op - og nedture, I har set mig fejre to fødselsdage, I har fulgt mig gennem sygdom, I har oplevet mig starte på studie og beslutte at starte forfra igen, I har fulgt mig gennem mit lejlighedskøb og mine tusinder forsøg på at slanke mig. I har set mig lave sund mad og usund mad, I kender min musik - og filmsmag og ja, I 'kender' mig. Så derfor ved I også at der intet kunstigt at ved mig. Når jeg skriver jeg har tabt 400 g eller 5 kg så er det ikke 'bare' en opreklameret succeshistorie, så er det mig og det er sandheden.

Men inden der går for meget Oprah i den vil jeg slutte her. Jeg håber I vil følge mig. Måske jeg får ekstra læsere, måske jeg mister nogen, men det vigtige for mig er at I støtter op omkring mit og bloggens første sponsorerede projekt. Der vil selvfølgelig være opdateringer om alt muligt andet som der plejer, det er altså ikke en ny blog, men et nyt emne, et nyt projekt på den samme blog. Jeg vil lave to nye kategorier i venstre side, den ene er mit tatoveringsfjernelsesprojekt (hold da op et langt ord) og det andet er mit Nupo projekt. Jeg vil selvfølgelig lige understrege at jeg ikke får penge for det her. Nupo sponsorerer altså deres produkter men jeg får ikke løn for det og de stiller ingen krav om at jeg skal skrive om noget bestemt.

Til sidst vil jeg selvfølgelig lige smide linket til deres hjemmeside hvor man kan læse om deres produkter, hvad der er i dem, deltage i debatter, udregne BMI og forventet vægttab på deres forskellige kure osv. Jeg håber at I vil tage godt imod projektet og har lyst til at følge mig på denne lidt hårde rejse. Og så vil jeg ellers få købt mig en vægt, et målebånd og få taget de første billeder.

JEG VIL MED PÅ LANDET



Ihhhh, jeg hader at vågne og være i mega dårligt humør når vejret er så lækkert. Men jeg er i dårligt humør. Mest fordi solen skinner, der er ikke een sky på himlen og P tager op på landet hos sin familie i dag og jeg vil med. Men nej nej, jeg har jo tusinde malerier jeg skal male her, og det kan jo ikke foregå udendørs så min dag står på afhentning af lærreder og så skal jeg male billeder her indenfor. Gider jeg? hmm nej, bestemt ikke. Jeg vil da også med på landet og spise is og grille og lege i haven og gå ture på stranden og spise jordbær og hygge mig. Jeg gider ikke være her og male billeder helt alene - indendørs. Øv hvor er det dog trist når jeg ved at jeg ikke kan komme ud og nyde vejret. Og nu har jeg også formået at ødelægge jeres morgen, det er jeg ked af. Jeg håber dog I er nogle stykker der har tid til at komme udenfor i dag, det ser jo helt fantastisk ud. Og nu vil jeg ikke sprede mere af mit dårlige humør. Hav en dejlig dag:)

Sunday, June 20, 2010

Den grønne mil




For nogle timer siden lavede jeg frokost til P og mig, ristet rugbrød med tun og en masse grønt og forskelligt, 4 stk til hver, er du gal det mætter. Imens vi så spiste det skulle vi se den grønne mil. Jeg tuder jo selvfølgelig allerede 15 minutter inde i filmen, fuldstændig uhæmmet, og først efter 10 minutter med P's overbærende klap på ryggen og trøstende ord kan vi se videre. Der sad jeg så med tårerne trillene ned ad mine kinder mens jeg spiste ristet rugbrød. Da jeg stoppede med at flæbe (og spise) så vi resten af filmen i sofaen hvor jeg selvfølgelig tuder i filmens sidste 30 minutter. For satan en film. Jeg har bare hørt så meget om den, og fuldstændig glemt at se den, så det skulle være i dag, men nu er jeg også bare helt smadret. Den er virkelig god, og jeg ved ikke om jeg er ekstra sensitiv i dag men jeg synes godt nok den var stærk. Til jer (sikkert få) der endnu ikke har set den, gør det. Nu vil jeg gå en tur og få mig lidt frisk luft efter al det tuderi. Fortsat god søndag.

Sushi




I går lavede P og jeg sushi selv - for første gang. Det var faktisk overraskende billigt i forhold til at købe det. Jeg har altid fået at vide at det ikke kan betale sig at lave det selv, men det er altså ikke rigtigt. Da vi lige havde fået fat på hvordan man gjorde det bedst, blev resultatet faktisk ret fint synes I ikke? Vi lavede med mango/sesam/forårsløg, tun/wasabi/avocado/agurk og laks/sesam/agurk/avocado - det smagte fantastisk. Jeg spiste dog så meget at jeg har kvalme ved tanken om at skulle indtage sushi i dag, og indefor det næste lange stykke tid. Men lækkert smagte det, og det kan sagtens betale sig at lave selv, det smager helt fantastisk og man kan putte lige det i man vil, og så er det også til at betale.

Jeg burde



.. stå op nu, tage ud og træne, gøre rent, ordne bestillinger og spise udelukkende sund mad i dag.
Men jeg vil hellere blive indendøre hele dagen, holde søndag, se film, spise kage, slik, pizza og guf. suk.

Saturday, June 19, 2010

Sløjfe


Jeg tænkte jeg lige ville vise min nye sløjfe elastik/hårbånd fra h&m. Jeg synes det er rigtig fint og piget i de pastelfarver. I dag har jeg det i som hårelastik men det er oprindeligt et hårbånd og begge dele er fint synes jeg. Jeg tænkte jeg ville vise det på en anden måde end jeg plejer nemlig med en lille film. Det koster 39 kr i h&m. Om lidt skal jeg ud og handle, jeg skal nemlig lave sushi med P i dag. Vi har planlagt en hyggelig filmaften med sushi og vin, vi har allerede 4 film på programmet. Til dessert tror jeg at jeg vil lave en lækker frugtsalat. Jeg håber I får en fantastisk lørdag.

Thursday, June 17, 2010

Tanker og Turban



Ja, billedet har intet at gøre med indlægget, men jeg har fuldstændig glemt at vise den turban jeg købte for flere måneder siden. Nå men min opdatering er rimelig kedelig, jeg har ikke mit kamera lige pt og tager derfor ikke billeder. Mht min tatovering sker der intet. I N T E T. Der er ingenting at se endnu, og jeg håber virkelig bare det handler om tålmodighed. Når der er sket bare en lille forandring begynder jeg at vise billeder, men ikke før, det er simpelthen for kedeligt for mig, jeg vil gerne kunne sammeligne. Jeg lover at I nok skal få billeder også fra før, men så længe intet er sket er det simpelthen for deprimerende at lave et indlæg om det. Jeg ligger i min seng nu og overvejer om jeg burde sove. Jeg ville egentlig bare lige komme med en hurtig opdatering på situationen. Jeg håber I nyder vejret for selvom det er ret skiftende så er det da primært sol, sådan da. Sov sødt.

Tuesday, June 15, 2010





Nu vil jeg gå i netto og handle ind til varm kakao med skumfiduser. mmmh.

I need




Jeg vil rigtig gerne have en neglelak som denne. Kan I tippe mig en lignende?

Friday, June 11, 2010

Lækker musik


Jeg danser rundt med Ida og lytter til Diskofil og andet godt det er jo fantastisk musik :)

Thursday, June 10, 2010

Til salg





--MIN ER BLÅ--
Jeg har lige modtaget denne bikini af mærket a.p.c madras. Den har været en tur gennem tolden og har i alt kostet mig knap 900 kr. Den er S M U K og havde det ikke været fordi jeg simpelthen ikke har råd ville jeg beholde den. Stoffet er så lækkert og det er tydeligt hvorfor den er udsolgt alle steder. Den kostede knap 400 i butikkerne, så det endte egentlig med at blive en rimelig dyr handel, men sådan er det. Nu sætter jeg den til salg her på bloggen så I får mulighed for at byde på den inden den evt. ryger på Ebay. Det er en str. M og kan justeres lidt i str ved båndende, så den er sikkert også god til en S evt L. Den kom jo så til at koste mig i alt 900 kr, jeg har kvittering på bikinien samt toldkvitteringer. Jeg håber nogen vil byde, da den simpelthen fortjener et hjem. Jeg elsker den, og den er smukkere i virkeligheden, tro mig, men hver gang jeg kigger på den får jeg ondt i hjertet fordi jeg ved at jeg ikke har råd. De penge skal helst bruges på den næste tandlægeregning (hvem sagde det var sjovt at være voksen?!) og derfor er jeg nødt til at gøre det selvom en sommer med denne bikini ville være skønt. Nå, ikke mere om det, giv et bud damer. Åååååh det skærer i hjertet at måtte sælge denne. Det er vel ikke nødvendigt at sige, men, den er slet ikke brugt.

Hurtig update

Uden der skal gå for meget tatoveringsblog i det her, vil jeg lige komme med en hurtig update på situationen. Jeg har nu været i bad og skiftet forbinding. Tatoveringerne var hævede men der var ikke rigtig nogen forskel at se. Der står på deres hjemmeside at man begynder at kunne se det efter en uge og så forsvinder de stille og roligt de næste 6 uger indtil min næste behandling (som så først er om lidt over 8 uger). Jeg glæder mig til at se forandring, jeg håber da man kan se noget om en uge så. Jeg skal nok vise billeder af dem før, under og efter, men jeg skal først lige have styr på billeder osv. Fortsat god dag.

Wednesday, June 9, 2010

Laser tattoo removal




Så var det i dag den store dag hvor mine tatoveringer skulle have deres første laserbehandling. Jeg var virkelig nervøs og i flere timer inden kunne jeg næsten ikke holde det ud. Jeg tog ud til Clinic Spectra som ligger på Vesterbro. Vi kommer ind i en gang hvor man først om fremmest tager sine sko af, og så står der hjemmesko klar til en - ret underligt - men sikkert rart for nogen at føle sig så hjemme. Jeg kunne dog hverken nyde hjemmesko eller lækker kaffe som Ida fik mens vi ventede, jeg var alt for nervøs til den slags hygge. Vi kom ind i et lille rum hvor man starter med at puste en masse iskold luft på sine tatoveringer mens laseren varmes op. Ida havde fået et par super smarte lilla beskyttelsesbriller på, mens mine var orange. Da jeg så var tilpas kølet ned begyndte han, jeg klemte alt hvad jeg kunne i Idas hånd (som jeg tror var lidt nervøs fordi vi et par timer forinden havde trænet sammen og hun havde været meget overraset over at jeg kunne presse 100 kg med benene,) og da laseren ramte min hud åndede jeg lettet op. Det er SLET ikke så slemt som man tror, det føles faktisk som da man fik den lavet, altså en smerte der er til at holde ud. Det gjorde mest ondt på den på håndleddet, men den ene tog 10 sekunder og den anden 12 så altså, selv hvis det skulle være den mest smertefulde følelse kan man sagtens holde 10-20 sekunder ud. Hvis nogen overvejer at få deres tatoveringer fjernet men ikke gør det fordi de er bange for smerten vil jeg kun sige stop med at vær bange for det er virkelig ikke så slemt, og få det gjort. Desværre tager han på ferie ligesom jeg er færdig med mine 6 ugers hvile og jeg har derfor først tid igen d. 11 august til min 2. behandling. Jeg viser billeder en af de kommende dage når jeg må tage forbindingerne af. Huden er nok ret ulækker at se på, men I har bedt om at følge processen, så det skal I få lov til. Så altså på 45 sekunder var jeg 2300 kr. fattigere, det er en dyr fornøjelse, men det er min egen dumme fejl og der er jo kun en vej at se og det er frem. Billederne siger nok ikke meget, jeg er bundet ind og har vist min samling af cremer, det skal jo behandles helt rigtigt for at give resultater. Jeg kan forresten intet mærke nu overhovedet. Her er en lille film (ikke af mig) som viser hvordan det ser ud at få det gjort, så kan i se hvor overdrevet hurtigt det går også. Jeg lover der kommer flere billeder af det hele, men lige nu er der ikke så meget at vise.

Tuesday, June 8, 2010

Sort mops



Det er min beslutning - jeg vil have en sort lille mops. Hvis den lille gut på billedet ovenover flytter hjem til mig vil jeg være lykkelig, men ja, det koster penge, mange penge. Så nu går jeg igang med at spare op, og så har jeg også endnu længere tid til at tænke over det (selvom jeg ikke er spor i tvivl). Hvis der er nogen af jer der kender nogen der snart skal have eller lige har fået et kuld sorte mopsehvalpe så må I meget gerne kontakte mig. Og så til noget helt andet, jeg er simpelthen så nervøs for i morgen, når jeg skal have fjernet min tatovering med laser gisp! Jeg har haft mareridt om det de sidste 3 nætter så det har sikkert ikke gjort det meget nemmere for mig. Men jeg glæder mig samtidig også rigtig meget til de er væk, nu har jeg taget beslutningen og så er det sådan det bliver. Det nytter ikke noget at gå i flere år og håbe på man en dag bliver glad for sine tatoveringer - for det gør man ikke. Nå det var lidt et blandet indlæg, men altså, mopsen er klart min store ønsketing for tiden. Og I må som sagt meget gerne skrive hvis I kender nogen der har eller skal have hvalpe snart.

Sunday, June 6, 2010

Sunde muffins



Eller i hvertfald sundere end så mange andre. Jeg fandt opskriften i det seneste fitnessworld magasin og tænkte jeg lige ville dele den med jer. Hver muffin indeholder ca 125 kcal (hvis man altså ikke putter glasur og krymmel på som jeg har valgt) så man kan sagtens spise et par stykker eller 3 uden at sprænge kalorieindtaget. De smager virkelig lækkert, og er rigtig bløde, luftige og lette.

Chokolademuffins med banan:
2 æg
1,5 dl rørsukker
1,5 dl puddersukker
6 tsk bagepulver
korn fra 2 vanillestænger (kan evt erstattes med vanillepulver)
2 mosede bananer
revet skal og saft fra 1 appelsin
5 dl hvedemel
1 dl cheasy A38
1 dl skummetmælk
6 tsk kakaopulver
50 g hakket mørk chokolade

Æg og rørsukker piskes grundigt. Tilføj resten af ingredienserne og bland. Fyld dejen i muffinforme og bag dem i ca 20 min. på 180 grader i alm. ovn - voila! Nemme og hurtige at lave, rimelig sundt alternativ til den traditionelle chokoladekage/muffins og ikke specielt dyre. Så er der dømt søndagshygge med muffins, film og ramlösa. Hav en dejlig søndag.

Dagens tip // miu miu vs. river island

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Det er længe siden jeg er kommet med et dagens tip. Men nu har jeg simpelthen fundet de smukkeste sko (dem til højre) som er klart inspireret af de meget hypede (og meget smukke) miu miu platforms med svaler. Men jeg synes faktisk den billige model næsten er pænere. De er en smule lavere og knap så pink og det kan jeg rigtig godt lide. Og så synes jeg kirsebærrene er ret søde samt selve skoen omkring foden. Jeg er sikker på jeg skal købe den, men da den også findes i mørkeblå kan jeg ikke helt finde ud af hvad jeg skal vælge? De koster knap 500 kr. så hvis man ønsker sig et par fine sko til brune ben her til sommer, så er det her klart mit bud. Skoene (samt en masse andre fine sko og ting) kan findes lige her.

Saturday, June 5, 2010

Sommer

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
De sidste par dage har jeg ligget på kirkegården med P og spillet poker, spist frugt, italiensk is og drukket kolde ramlösa i solen. Jeg har været lidt halvsløj og derfor har jeg bare ligget og slappet af. Her er lidt billeder fra de sidste par dage.

Lejlighed part 8000

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Så fik jeg nosset mig sammen til at tage lidt billeder af den 'nye lejlighed'. Der er stadig nogle ting som jeg ikke har fået billeder af, og siden jeg tog billederne har vi også fået lidt nyt, men jeg tænkte at det her er en fin start. Vi har valgt at have få men nødvendige ting. Vores lejlighed er ikke kæmpe stor og derfor ser det hurtigt presset ud hvis man har for mange ting og møbler. Men nu er her luft, lyst og lækkert. Gulvet i værelset er malet i en lys støvet blå, gulvet i stue/køkken/gang er malet i en lidt støvet mintfarve, det er blevet rigtig fint. Og så har vi fået en ny bordplade i flot mørkt træ. Men ja, nu er der billeder som mange af jer efterhånden har efterspurgt. Så lover jeg at vise lidt flere når jeg får tid.