Når man ikke vil det man skal

Jeg vågnede i morges og var rent ud sagt pisse sur. Hvorfor? fordi i dag er sidste feriedag. Jeg synes altid ferien går så absurd hurtigt. Jeg havde så mange planer om især hvad jeg skulle nå af lektier, men på en eller anden måde ender jeg altid med at sidde på feriens sidste dag og tænke 'hvorfor fanden nåede jeg bare intet af det jeg skulle, jeg har haft en hel uge?!'. Så derfor stod jeg op i morges og startede med at bage boller og rydde lidt op for at overraske P, og han blev rigtig glad, så der forsvandt mit dårlige humør. Så var planen at lave lektier efter at vi havde spist boller, men så endte vi alligevel vel med at lave en masse andre ting vi hellere ville. Kl. 14 skulle han så mødes med sin studiegruppe og være fornuftige, så det var altså også der jeg skulle være fornuftig. Men efter blot en halv time med lektier følte jeg mig lidt træt og tænkte at jeg da godt kunne tillade mig at snuppe en lille lur til lidt scrubs, og efter 20 minutter var kroppen jo ikke træt mere. Og så lå jeg bare og prøvede at falde i søvn igen, og min krop blev mere og mere gal og jeg fik hovedpine, men jeg ville ikke op, for jeg var jo godt klar over hvad der ventede mig. Men til sidst gav jeg altså op og stod op. Øv. Nu laver jeg altså de lektier, for jeg kunne have brugt al min tid på lektier i stedet for brok, og måske endda have været færdig nu. Så nu er der ingen undskyldning. 3 timers lektier, sådan er det.