Monday, November 30, 2009

Work Out


I dag har jeg været i fitness center, jeg har endda meldt mig ind og skal begynde fast 3 gange om ugen med min veninde. Så i dag har vi trænet i 2 timer, jeg er helt smadret. Men det er så dejligt. Især fordi P vil give mig en helkropsmassage senere, og så har vi købt granatæbler og købt ind til lækre smoothies som vi også laver senere. Hvis jeg ikke er helt smadret i morgen skal jeg til yoga, det er jo ikke ligeså fysisk hårdt. Skønt at komme igang igen. Skønt.

Saturday, November 28, 2009

Happy Birthday To Me


I dag har jeg fødselsdag og jeg bliver 21 år, som tiden dog går:) P vækkede mig med sang og morgenmad, og senere skal vi spise lækker aftensmad. Efter det tror jeg jeg skal ud til Ida og hygge mig. Hav en dejlig dag.

Friday, November 27, 2009

Jeg har oprettet en blog hvor jeg sælger malerier. Hvor man kan læse om dem, stille spørgsmål eller bestille. Klik på linket 'malerier' øverst i venstre hjørne.

Se mormor, han elsker det.........desværre

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
I dag var jeg som før nævnt ude på min mormors arbejde og drikke kaffe med hende. Jeg fik en masse ting med hjem, lidt gaver jeg først må åbne i morgen, en blikdåse som er rigtig fin, noget the, noget sengetøj, lidt penge til noget god mad og sidst, men absolut ikke mindst, et fantastisk stykke legetøj til Ono. Et grimt, stort lyserødt/orange rør. Jeg håbede han ikke gad lege med det, fordi det er ikke særlig pænt, men nej da, det første katten gør når jeg pakker røret ud er da at springe i det. Åååh. Lige siden har han boltret sig rundt i det åndssvage rør, at jeg jo ikke nænner at smide det ud. Og han sover også i det. Så nu er vi blevet et lyserødt, larmene grimt rør rigere, men vi har tilgengæld fået en endnu mere lykkelig kat, så det er jo det værd. Men ville lige vise min mormor at hendes fine rør har gjort glæde i vores lille hjem. Og så har Ono minsandten også fået noget lækker kattemad til senere. Jeg tror han er meget glad for min mormor. Behøver jeg forresten nævne at min mormor er meget meget MEGET katteglad?

Headband

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

Her er det headband Ida lavede til os forleden. Jeg har det også i sort, og er meget glad for dem. De er gode udenfor fordi de varmer ørerne, men samtidig også anvendelige indefor da de pynter. Jeg synes det er den perfekte blanding af turban og pandebånd. Jeg er på vej ud af døren nu, skal mødes med min mormor til kaffe. Fortsat god fredag.

Fredagstip

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

Yves Saint Laurent wedges, eller det er nok ikke den ægte vare, men en kopi. Flotte er de, og de er også billige. Sælgeren har også mange andre YSL sko, og andre lækre 'mærker'. Disse koster 345 eksl. porto. Og sælgeren er pålidelig, det er det vigtigste. Klik her for at komme til sælgeren.

Nattesang

Thursday, November 26, 2009

Fidel

Billede af Idas søde, og meget røde, kat Fidel. Den er gået ind i et stearinlys og har derfor mistet og knækket nogle knurhår

Nu skal jeg handle. Vi skulle have lavet en god vintersuppe i dag, men jeg har lyst til brød og ost. I morgen skal jeg ind til min mormor og det glæder jeg mig til. Jeg har designet, sammen med Ida, nogle nye headbands som vi simpelthen er blevet så glade for. Så dem viser jeg i morgen. Vi lavede dem i nat, eller dvs. jeg fungerede som 'målehovede' mens Ida syede dem, det er ligesom mere hende der kan det. Nå, jeg smutter. God aften.

(Se johns hvor sød den faktisk er den kat, husk det nu lige;))

Shoe Orgasm


Fra venstre øverst: Burberry Prorsum, Christian Louboutin, Balenciaga, Acne (atacoma), Christian Louboutin, Chloë Sevigny for O.C, Osman Yousefzada, Burberry Prorsum, Surface to air, Camilla Skovgaard, Tanja S. London, Christian Louboutin, Proenza schouler.

Jeg vil have dem allesammen - ALLESAMMEN. Jeg har dog heldigvis acne atacomaerne i min samling, så jeg føler jeg må få dem allesammen for at fuldende samlingen af sko. Men det bliver nok ikke i den nærmeste fremtid når man er på SU. Men nyd synet allesammen!

Wednesday, November 25, 2009

Maleriet

Image Hosted by ImageShack.us
Her er det billede jeg malede til min bonusfar igår, og ja, det er inspireret af Poul Pava. Jeg blev selv ret glad for resultatet, men vigtigst var det at han også blev glad for det, og det gjorde han. Han skal vist give det i gave i dag, og jeg glæder mig til at høre hvad hun synes om det. Lige nu sidder jeg med Ida og overvejer hvad vi skal spise til morgenmad. Vi er startet med en kop the med ingefær og citron men er enige om at det slet ikke er det vi har lyst til. 

Tuesday, November 24, 2009

See you later, alligator

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Det er mig til venstre hvis I skulle være i tvivl

Astrokids stjernedrys, Cola OG LIDT LEMON TIL AT BLANDE MED! vi ses senere homie!

Me, Ono and the owls

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

Jeg er lige nu igang med at male et billede, som jeg selv synes bliver ret flot. Min bonusfar kommer og henter det engang i aften, og derefter skal jeg hjem til Ida. P er igang med at vaske op og gøre rent. Nu vil jeg tilbage til mit maleri, jeg mangler stadig en masse detaljer og selvfølgelig teksten som jeg synes er meget sød, nemlig: 'Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle. Vi bliver gamle fordi vi holder op med at lege' - sødt ikke? Vi 'ses' senere. 

What an angel

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Det er jo nok ikke nogen nyhed med disse smukke basser, men jeg vil nu alligevel lige fortælle hvor lækre jeg synes de er. De minder lidt om mine acne atacomaer. Jeg synes de er rigtig fede, begge versioner. Modellen hedder 'what an angel' og de koster lige knap 1100 kr. De kan købes her, hvor man også kan findre andre ret fede sko, som helt sikkert ikke er noget man lige ser hver dag. 

Me


Det er ikke ligefrem i godt humør man bliver af at klikke ind på min blog, I know. Men lige nu er det heller ikke det gode humør der fylder mine tanker og min krop. Det hele er lidt rodet lige nu, uni, hverdag og så selvfølgelig min kære hund der lige er død. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, det gør jeg altid. Jeg har heldigvis verdens absolut bedste kæreste, han trøster mig, fortæller mig jeg må tage al den tid jeg har brug for til at være ked af det, holder om mig, laver aftensmad til mig og putter om mig. Jeg har også verdens bedste veninde i mit liv som hjælper rigtig meget, og så selvfølgelig en dejlig familie, så jeg klager ikke. Jeg er jo som sagt afhængig af min blog på den måde at jeg får afløb for mine tanker, og lige nu, ja så er det altså de triste og grå der fylder mest, så bær over med mig. Jeg kommer ovenpå snart igen, det kan jeg mærke. Endnu engang tak fordi I, læsere, er så søde. Dér sidder I bag jeres skærm og kender mig ikke, men vælger alligevel at bruge tid på at skrive opmuntrende ord - af mit hjerte, tak! Nu vil jeg gå i seng. Det har været en lang dag. I morgen skal jeg male et billede til min stedfar, og senere skal jeg hjem til Ida. Vi er blevet afhængige af astrokids stjernedrys, og har tømt den lokale kiosk for det. Nu har han så bestilt et nyt parti hjem til os, hvor er han sød. Så det skal vi købe i morgen, hvor jeg lægger nogle billeder op af det til jer der ikke aner hvad det er. Og hermed et godnat fra mig og mine våde øjne.

Monday, November 23, 2009

Farvel Soffi


Jeg vil sige farvel til et dyr der har betydet rigtig meget for mig. Det lyder måske plat og åndssvagt og det kan også godt være det er til at grine af, men det er jeg ligeglad med. Jeg var så glad for min hund, og hvis man allerede nu ved man ikke kan lide dyr, eller folk der kan, så bare gå igen. Soffi var min yndlings, hun var min hund. Altid glad og legesyg og selv folk der ikke kunne lide hunde kom til at elske Soffi. Da vi skulle flytte sidste år var vi nødt til at få Soffi afleveret, og heldigvis har min mor en god veninde som bor på landet og gerne ville have/passe Soffi. De har mange børn, og dér er hun glad. Men for 3 uger siden fik hun kræft, og nu har det bredt sig til hele kroppen. Hun lider ikke, og hun er stadig ligeså legesyg som altid, men hun holder ikke mange dage endnu. Jeg er så ked af det. Det er jo min hund. Jeg har lært hende alt det hun kan, og jeg sad med hende på vej hjem i bilen for 7 år siden da hun blot var en lille hvalp. Jeg Savner hende. Hun var altid glad. Jeg glemmer aldrig dengang hun kom løbende ind i stuen rigtig glad med hele kattelemmen på kroppen, hun plejede at løbe ind ad kattelemmen da hun var hvalp, men en dag var hun altså blevet for stor, og fik revet hele kattelemmen ud af døren. Jeg har mange minder med hende, hun var bare helt fantastisk. Hun sov som regel ved mig, ligemeget hvor vi var, og det var så hyggeligt. Jeg har ikke tal på hvor mange ture jeg har gået med hende, og jeg ville ønske der var flere. Jeg er glad for jeg har været væk fra hende i hverdagen i et års tid, for hvis man boede med hende, var vant til hendes lyde hver dag, må det gøre endnu mere ondt. Mange sagde du lignede en grim, gammel og støvet hanhund Soffi, men du var alt andet end grim indeni. Jeg kommer og siger farvel til dig i morgen, et sidste farvel.
20.09: Nu er du en engel!

New Boots


Jeg har ledt længe efter et par støvler her til vinter, og det var slet ikke sådan her det var meningen de skulle se ud. Men da de nu stod der i vinduet, kiggede på mig og var sat ned til 500,- så var jeg nødt til i det mindste at prøve dem. Og så forelskede jeg mig med det samme i dem. Så nu er de mine, og jeg er 500 kr. fattigere. De er købt i Dico.

I dag starter mit nye liv


Kender I det? Man går og roder med en masse ting, ting der gør en ked af det, og ugidelig. Man synker mere og mere ind i det humør og de rutiner der gør at man ikke kan holde hverdagen ud, men man har ikke overskud til at gøre noget ved det. Men i dag vågnede jeg og tænkte 'i dag starter mit nye liv', ja okay, det er måske lidt overdrevet, men jeg kan mærke med mig selv at nu skal jeg gøre noget ved alle de her ting. Jeg har erkendt det overfor p og Ida (hvilket er stort for mig) og jeg har besluttet mig at i dag skal der gøres noget ved det hele. Jeg vil starte dagen med en løbetur, det plejer at hjælpe rigtig meget på humøret, og efter det skal jeg ringe til lægen. Jeg tror det er det jeg skal nu. Forresten, en helt anden ting, kender I det når man har en nerve i øjenlåget som ligesom sidder og 'dirrer'? Jeg kender det, og har prøvet det mange gange, men denne gang startede det altså i forgårs og har varet lige siden. Og det er pisse irriterende, hvordan får man det væk? Og hvorfor fanden går det ikke væk af sig selv? Hmm, jeg håber nogen ved noget om det, eller har prøvet det selv og har et råd. Det er i venstre øjenlåg, yderst. 

Sunday, November 22, 2009

Min lejlighed part 2

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Så fik jeg endelig taget nogle af de billeder jeg har lovet. Jeg poster dem af flere omgange da der er rigtig mange. Men her får i billeder fra stue/køkken/gang og så lidt Ono. P er igang med at lave lækker mad til os: Stegte rodfrugter (rødbeder, gulerødder, jordskokker) i hvidløgsolie, kylling vendt i grøn pesto og jasminris - mmmh, jeg glæder mig i hvertfald. Jeg skal nok vise de andre billeder i løbet af de næste par dage, og som sagt blive en bedre og mere aktiv blogger. På fredag skal jeg ind til min mormor på AIDS-linjen (hvor hun arbejder) eller det hedder vist sikker6 info nu, nå men vi skal i hvertfald drikke en kop kaffe der, og så har hun en lille fødselsdagsgave til mig, jeg har nemlig fødselsdag på lørdag. Så det bliver hyggeligt sådan at besøge mormor på hendes arbejde, det er længe siden jeg sidst har gjort det, og så er det jo dejligt jeg har en cykel så jeg bare kan komme rundt over det hele, ej hvor jeg elsker det. Resten af denne søndag skal bruges på ren afslapning. Jeg har været virkelig træt hele dagen på trods af rigtig mange timers søvn. Nu vil jeg gå ud og hjælpe lidt i køkkenet. God søndag.  
Se part 1 her.

Friday, November 20, 2009

Notgoodenough


Jeg er ikke nogen særlig god blogger for tiden. Jeg opdaterer ikke så tit som jeg plejer, og jeg poster ikke noget særligt interessant, men der sker en masse rodet i mit privatliv lige nu som kommer i første række. Så jeg skal nok blive en bedre blogger meget snart. I aften skal jeg se coraline i 3d med p, jeg tror vi vil holde biografaften. Sætte det hele op som var man i biografen, og så se film hele natten. I går havde jeg besøg af en veninde jeg har kendt siden jeg var 2 år gammel, og det var rigtig dejligt at se hende. Senere kom min lillebror og spiste hjemmelavede fiskefrikadeller, med kartofler, citronsovs og råkost som jeg selv havde lavet, og han var meget begejstret. Vi snakkede længe, drak caffé latte og hyggede. I morgen skal jeg hjem til Ida, og det er også altid hyggeligt. Men nu har jeg lige gjort hele lejligheden ren (igen igen) så jeg sidder bare og nyder det i sofaen med en kop the. I aften tager jeg de længe lovede lejlighedsbilleder, nu har jeg ingen undskyldning mere, her er så rent så rent. Fortsat god fredag!

Thursday, November 19, 2009

Dagens tip


Hvis man er vild med Mary Kates balenciaga støvler så må man da sige at dette er den bedste kopi til dato. Jeg er VILD med dem. De koster kun $129. og kan købes her. Hvad synes I? Jeg har ikke mere at sige, undskyld den ringe opdatering, men der sker en masse i mit liv lige nu.

Tuesday, November 17, 2009

Sådan SF, dejligt at se!

Ifyoulikeysl

Hvis I kan lide YSL 'imperiale' pumps, men ligesom jeg ikke har råd til at smide omkring 4000 kr for et par stiletter er skoene på billedet det perfekte alternativ. De koster 835 kr og kan købes her. Jeg vil i hvertfald gerne have et par når jeg lige har 800 kr i overskud.

Sunday, November 15, 2009

jīntiān Shì Xīngqītiān // 今 天 是 星 期 天

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Nu er det sidste dag her på landet. Jeg er begravet i lektier, og jeg har ikke haft kamera med så det eneste jeg kan vise jer som er en lille smule up to date er den frisure jeg havde igår da vi skulle spise mad hos p's far. Resten af tiden har jeg haft uglet hår, løst kedeligt tøj og ingen make-up. Så der er ikke noget I er gået glip af. Nu vil jeg gå ned til brugsen og købe lidt lækkert så jeg kan holde denne lektiedag ud, fordi i morgen kommer jeg direkte herfra og til skole. 
Hav en rigtig god søndag derude

Friday, November 13, 2009

Vinter

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

Uhh jeg synes det er koldt for tiden. I weekenden skal jeg på landet. P's forældre bor på landet hvor vi tager op i aften, med Ono og det hele. Og vi er der til mandag morgen. Jeg har sådan brug for at komme væk, et sted hvor der intet sker så man kan læse lektier uden at noget eller nogen kan forstyrre. For der sker virkelig intet, men det har jeg brug for. Så vi skal bare hygge, spise god mad, gå en tur på stranden og vigtigst af alt: læse lektier. I går købte jeg et par sko, og nu skal jeg spørge jer om noget: hvor kan man købe nitter her i kbh? Messingnitter? Jeg håber I søde læsere kan hjælpe som I plejer.