No sleep.

I går aftes var en rigtig lorteaften, mildest talt. Jeg fik blærebetændelse, og pludselig var det rigtig slemt. Jeg har haft det et utal af gange og nej, det kan ikke bare drikkes væk. Jeg drak 4 liter vand og det blev værre og værre. Jeg hulkede, tudbrølede som et lille barn og jeg kunne slette ikke stoppe. Da kl. var 01 om natten kunne jeg ikke være i min krop længere, jeg rystede og havde SÅ ondt. Patrick prøvede at trøste mig, men den smerte kan jo slet ikke forklares, eller abstraheres fra. Det eneste jeg kunne holde ud på det tidspunkt var at sidde på toilettet hele tiden og slet ikke rejse mig, så Patrick sagde forsigtigt: 'vi kan bare sove ude på toilettet Line Sofie, jeg kan sagtens ligge på gulvet hvis du helst vil være der, så er jeg hos dig hele natten derude', rigtig rigtig sødt af ham, men det ville jo også være tosset sådan at opholde sig der, den ene mere åndssvag at se på en den anden, så i stedet gjorde han et varmt karbad klar til os om natten hvor vi sad en lille time. Det hjalp ikke så meget på min blærebetændelse, men tilgengæld hjalp omsorgen lidt på mit humør. Så vi gik i seng (men eftersom jeg havde indtaget 4 liter vand blev det ikke til meget søvn for mig i nat, faktisk ingen) og jeg fik en varmepude på som jeg lå med hele natten, eller det vil sige, når jeg ikke stod op for at tisse. I morges kl 7.30 faldt jeg så i søvn, men så skulle jeg selvfølgelig op kl 9 og på arbejde hele dagen. Så i dag har jeg været træt træt træt, og jeg har indtaget 3 kopper chokomilk og 2 espressochoko fra den fantastiske kaffemaskine på arbejdet. Nu er jeg smadret, og jeg har stadig blærebetændelse, men havde heldigvis 8 piller liggende som jeg har taget og forsøgt at lave en stop-kur. 

Men nu har jeg det lidt bedre, og har fået mig en cola og en frugtstang og så skal jeg se E.T med Patrick snart mens vi spiser kanelis. Det er altså dejligt at have en kæreste i så smertefulde situationer - OGSÅ:)