Saturday, March 14, 2009

Empty


Jeg har en mærkelig følelse indeni. Tom. På en måde. Eller trist. Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det, og pludselig kan jeg bryde sammen i gråd, og det kan vare flere timer. Min kæreste er forvirret og spørger hvad der er galt, han prøver at trøste mig, men det hjælper ikke. Alting kan gøre mig ked af det, jeg starter måske ikke med at græde af nogen specifik grund, men ender med at være ked af det over en masse ting; min far, Ida, min hund, min krop osv. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig får disse udbrud, men det har varet i et par dage nu. Jeg havde bare brug for at få det ud. Det mærkelige er, at jeg endelig har fået et job, et sted at bo, og fundet min ønske uddannelse og situationen omkring det endelig er faldet til ro, så det er som om at der nu er plads til at mærke hvor forfærdelige de sidste par måneder har været, og hvor mange ting der egentlig har presset på, men som jeg ikke har haft tid eller plads i hovedet til at fordøje og mærke. Nu kommer det hele, og det kan ikke forklares med ord selvom jeg virkelig gerne vil, og nok derfor er det nemmeste at græde. Græde i flere timer. Jeg ved endnu ikke hvorlænge det skal tage at få det hele ud, men jeg håber snart det slutter. Min kæreste holder om mig, det hjælper lidt. Jeg har købt en bog i dag, min første nogensinde, Kafka på stranden af Haruki Murakami. Nu skal jeg børste tænder, vaske ansigtet, fylde en flaske kold vand, og så har Patrick lovet at læse min nye bog højt for mig til jeg falder i søvn. I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag.

Godnat

4 comments:

  1. Åh, stakkels dig. kender godt følelsen, men det lyder som om du har en sød kæreste, så mon ikke det går over snart? det håber jeg ihvertfald!
    /K

    ReplyDelete
  2. hej K.

    tak skal du have, ja han er rigtig sød, jeg håber da også snart det går over.
    tak for din kommentar!!

    / Line

    ReplyDelete
  3. det er jeg da ked af at læse/høre. jeg håber at du kommer op på hesten igen! men du skal vide at jeg ser ret meget op til dig som blogger! håber at det måske hjælper lidt på humøret!

    Kys
    Roxanne

    ReplyDelete
  4. Hej Roxanne.

    Åh ja, det hjælper da, hvor er du sød. Tusind tak for det!!

    Kys tilbage!

    ReplyDelete